Turbo på ordet
Computeren og internettet giver nye muligheder for at lade ordet udfolde sig uden for bogen. Men strengt taget har litteraturen allerede længe haft elementer af bevægelse.
'Turbo på ordet' er en digtanimation, der introduceres af forfatteren og billedkunstneren Christian Yde Frostholm på Hovedbiblioteket under Digitale Saloner. 'Turbo på ordet' (2004) er en 30 minutters digtfilm, som lader Per Højholts trykte digtsamling 'Turbo' (1968) møde hans radiomontage 'Turbo - en space fiction' (1969).
Christian Yde Frostholm viser også flere eksempler på egne og andres beslægtede værker, der sætter strøm til litteraturen.
Tirsdag til torsdag kl. 16.00-18.00 looper værket i den Digitale Salon på Hovedbiblioteket.
www: http://bibliotek.kk.dk/biblioteker/hovedbiblioteket
