Menu
 

Videre til indhold | Videre til menunavigation

Du er her: Forside Members sibepa Angrebet på Pearl Harbor

Angrebet på Pearl Harbor

Foredrag om det japanske angreb på den amerikanske flådebase Pearl Harbor ved kommandør Poul Grooss fra Center for Militærhistorie på Forsvarsakademiet

Ruslands nederlag i Den russisk-japanske Krig i 1904-1905 satte for alvor skub i Japans ambitioner om at blive en regional magt. Som en industrination med en veluddannet befolkning, men uden råstoffer, planlagde man udvidelser i retning mod Kina og det øvrige Sydøstasien. Her var der rigeligt med olie og andre råstoffer til industrien. De gamle kolonimagter så til med skepsis, men uden den store handlekraft, og omfanget af den japanske oprustning var ikke gået helt op for dem, før det var for sent.

Den politiske, økonomiske og militære baggrund bliver kort ridset op, hvorefter scenen skifter til den militære planlægning af et angreb, som stillede USA over for et fait accompli. Selvom USA havde forskellige indikationer på en militær trussel, kom angrebet alligevel som en overraskelse. De japanske planlæggere havde blandt andet studeret den amerikanske stillehavsflådes tidligere øvelser med angreb mod Hawaii-øgruppen, og der havde amerikanerne foretrukket et angreb udført med hangarskibsfly en søndag morgen. Det lykkedes for japanerne at komme uobserveret ind fra nord med seks hangarskibe og udføre det berømte angreb.

Foredragsholderen kommer ind på overraskselsesangrebet og de amerikanske modforholdsregler. Foredraget afsluttes med en spørgeperiode.

Foredragsholderen er rejseleder på flere militærhistoriske rejser, blandt andet om Stillehavskrigen. Han skal selv til Hawaii igen og overvære markeringen på 70-årsdagen den 7. december 2011, hvortil præsident Obama forventes at deltage.

Tilmelding sker ved personlig henvendelse på biblioteket, på mail, telefon eller via Facebook.


Foredraget vil blive afholdt på Kornloftet på 4. sal, hvortil der kun er trappeadgang. Gangbesværede og kørestolsbrugere skal være opmærksom på dette.

Telefon: 33 47 95 33

Mail: fbib-34@fak.dk

Tid, sted og pris
Forsvarets Bibliotek
Kastellet 46, Sdr. Magasin
2100 København Ø
 
Pris:
kr. 0
 
Starttidspunkt:
08/11 2011 17:00
 
Sluttidspunkt:
08/11 2011 19:00

Kategori
foredrag
Målgruppe
Alle