Digitale saloner på Københavns biblioteker
I år gør kbh læser en ekstra indsats for at udforske den digitale litteraturs muligheder. Der holdes Digitale saloner på ni af Københavns biblioteker, hvor der præsenteres forskelligt udstyr, som du kan benytte, når eksempelvis du vil læse nogle bibliotekets mange lydbøger.
De Digitale Saloner inviterer indenfor til et par hyggelige og uformelle timer efter arbejdstid, hvor alle, som er nysgerrige efter at vide mere om e-bogslæsere, iPads og digital litteratur i det hele taget, er velkomne til at kigge forbi. Sammen med en guide vil du få indblik i dine digitale muligheder på biblioteket samt markedets nyeste udvikling over en kop kaffe.
De Digitale saloner står klar fra mandag den 7. november til torsdag den 10. november kl. 16-18.
Det sker på Hovedbiblioteket og bibliotekerne på Østerbro, Brønshøj, Sundby, Islands Brygge, Blågården, Vesterbro, Valby og Nørrebro.
Forfattere har skrevet tekster hertil, der på forskellig vis udnytter og demonstrerer de digitale mediers muligheder. Forfatterne er Merete Pryds Helle, Katrine Marie Guldager, Theis Ørntoft, Martin Glaz Serup og Casper Colling Nielsen.
Hold også øje med særarrangementer på de enkelte biblioteker, som Digitale saloner holder, her på hjemmeside kbhlaeser.dk
