Geniale måder apps gør din hverdag nemmere på

Jeg har på nuværende tidspunkt over 70 forskellige apps installeret på min smartphone. Hvor mange har du? Apps er en formidabel opfindelse, som i forbindelse med smartphonens udvikling har åbnet døren for så mange muligheder. Der findes efterhånden en app til ethvert formål, og selvom at man nogle gange kan føle at der er nogle derude som er komplet latterlige, så er der alligevel virkelig mange måder hvorpå apps gør vores hverdag nemmere.

Selvom jeg har over 70 forskellige apps på min smartphone så er det langt fra dem alle sammen som jeg bruger dagligt. De apps som oftest anvendes, bevæger sig i et lille spænd af sociale medier, bankens app, GPS’en og rejseplanen. Selvom de apps, der ligger på min telefon, som ikke bliver anvendt dagligt, måske til tider virker overflødige, så må jeg anerkende at jeg har utrolig svært ved at undvære netop de apps som jeg til gengæld åbner dagligt. Dette er blot et eksempel på hvor stor en betydning udviklingen af apps har for os i vores dagligdag.

Teknologien omdefinerer begrebet økonomi

Den veludviklede teknologi som vi lever med i dagens tid, har omdefineret begrebet økonomi fuldstændig. Apps der tillader direkte adgang til din bank, gør det nemmere end nogensinde før at administrere sine penge uanset hvor man befinder sig. Desuden tillader markedet et bredt udvalg af apps, hvor du også hele tiden kan holde dig opdateret på dine investeringer, samt købe og sælge på de rette tidspunkter – det kan eksempelvis være en aktie app.

Kommunikationsapps bringer os tættere sammen

Mængden af apps som gør det muligt at kommunikere med hinanden afspejler således det menneskelige behov for at komme i kontakt med hinanden, og for at mindske den fysiske afstand som befinder sig imellem os. Apps som Messenger, Facebook, Snapchat og Instagram osv. gør det muligt for at os at være tæt på og samtidig langt væk.

Underholdning, kreativitet og udfoldelse lige ved hånden

En ting som særligt er ved at udvikle sig indenfor appmarkedet, er underholdningsapps. Heriblandt nogle af de mest populære apps, Spotify og Mofibo som gør det muligt at tage musikken med på farten, og læse dine yndlingsbøger uden at skulle bære en fysisk kopi af bogen. Denne tendens ses også indenfor nyhedsbreve og magasiner, hvor de fysiske eksemplarer udfases mere og mere. En bekymring om hvorvidt fysiske bøger med tiden ville blive erstattet med elektroniske, har dog vist sig at være unødig og at der stadig er et stort marked for fysiske bøger, fordi folk simpelthen foretrækker den fysiske oplevelse fremfor den elektroniske.

Lydbøger og podcasts er dog i høj kurs pt, og åbner døren for en helt ny form for underholdning der ikke kræver øjnenes opmærksomhed på skærmen. Lige præcis denne mulighed for at lukke øjnene og lytte, eller kunne underholdes med hænderne fri, synes at have stor succes.

Related Posts