Hold de negative tanker på afstand

Vi er mange som er ved at være lidt trætte af restriktioner og forsamlingsforbud efter snart et helt år med Covid-19. Selv om vi alle sammen gør, hvad vi kan for at udvise samfundssind, så kan det være udfordrende at holde gejsten op. Her får du gode råd til, hvordan du kan holde gejsten oppe, igennem en hård tid.  

Sådan skaber du lys i mørket 

Mennesket er et flokdyr, og det er helt naturligt at flere af os, synes det er svært at være så meget isoleret i eget hjem. For at ensomhed og savn ikke skal fylde hverdagen med mørke, så er det derfor vigtigt at skabe så meget lys som mulig. En af måderne at gøre dette på, er at bevæge sig udenfor i dagslyset. Hvis du arbejder hjemme, så kan det være en god ide at du starter hver dag med walk- and talk møder, sådan at du får frisk luft, bevægelse og dagslys at starte dagen på.  

Det med at gå en tur, kan også være en god måde at holde kontakten med dine nærmeste. Hvorfor ikke finde en håndfuld gode venner, som du kan aftale at gå tur med på i løbet af ugen. På denne måde så får man lettet sit hjerte til et menneske i kød og blod, i stedet for en skærm, og får samtidig frisk luft ind i årene.  

Det er også flere greb du kan tage i hverdagen, for at skabe lys i hverdagen. Her kan du få inspiration til at bevare et sundt sind igennem en mørk tid.  

Pas på dig selv og andre 

Det er selvfølgelig vigtigt at vi alle sammen passer godt på hinanden, ved at holde afstand. Men det er også vigtigt at vi passer godt på os selv. En måde at gøre dette på, er ved at afsætte tid til træning, meditation og bevægelse. Det kan være at du skal benytte dig af en af de mange muligheder for at dyrke yoga online. Der findes masser af muligheder for at være med på virtuelle yogahold, eller finde en meditations app, som giver dig indre fred.   

En god måde at holde negative tanker på afstand kan være at skrive dagbog. Når man skriver dagbog, så får man lettet sit hjerte, og sat ord på, hvordan man egentlig har det. Og, når hverdagen bliver normaliseret igen, og verden ikke ligger i stillestand på grund af en global pandemi, så kan det være spændende at kigge tilbage på en anderledes tid.  

Related Posts