Sådan holder du glæden ved at læse ved lige

Kender du også det med at tiden til at læse kan blive knap? Når der er mange ting som presser på, kan læselysten og læsningen blive fraprioriteret, og derfra gå tabt. Hvis du elsker at læse, så er du helt sikkert også interesseret i at holde din læseglæde ved lige. Det kan nogle gange være svært at få sat tid ind til at få læst, men når det først gøres, er det ofte en stund som giver ro og tid til sig selv. Få tips til hvad du kan gøre i hverdagen for at holde læseglæden vedlige. 

Der var engang… hvor du var flittig til at læse, du elskede det, og du kunne næsten ikke holde op når først du var gået i gang. Du slugte bog efter bog, og læsetiden var virkelig en tid som du nød, og en tid hvor du opslugte dig i sidernes eventyr og forsvandt i utallige forskellige verdener. Levede dig ind i forskellige karakterers liv, var i hovedet på dem, følte følelser på alle tangenter og elskede hvert et sekund af det. 

Hvis dengang føles langt væk, og du savner at finde tid til at læse og læseglæden, så står du helt sikkert ikke alene. Hvis du engang har været en læsehest, og elsker at læse, så er der nok en del af dig som ville ønske at du i hverdagen var bedre til at prioritere læsestunden.  Ønsker du holde din læseglæde vedlige, og blive bedre til at finde stunder i hverdagen hvor du åbner bogen og fordyber dig, så er der heldigvis håb forrude. 

Overvej hvorfor læsetiden blev mindre til at starte med

På rejsen for at finde tilbage til læseglæden og fordybelsesstunden er det relevant at spørge sig selv hvorfor egentlig at læsestunderne blev færre og færre til at starte med. For nogle kan det være et spørgsmål om at læsningen blev mere problematisk. 

Måske du har behov for et par læsebriller, som kan gøre læsningen nemmere for dig igen? Ellers er det også muligt at anskaffe sig et forstørrelsesglas med lys, som kan hjælpe dig til at finde fordybelse i ordene på ny. Når det pludselig bliver nemmere at læse, vil læseglæden måske helt naturligt komme tilbage, og du vil igen opleve glæden ved at forsvinde i verdener langt væk fra hverdagen vanlige rutiner. 

Mangel på tid 

For mange er manglen på læsestunder et spørgsmål om mangel på tid, og reduceringen af læsestunder bliver derfor et spørgsmål om tidsprioritering. I nutidens samfund kan det være svært at nå alle de ting man gerne vil nå, og så står man dagligt i situationer hvor man skal tage små valg om man vil det ene eller det andet. 

Hvis du har svært ved at finde tid til at læse, men savner det, så kan det hjælpe at inkludere læsningen som en del af hverdagens faste rutiner. Du kan fx, lave en rutine om at du læser 10 sider, i hvilken som helst bog om dagen. Du kan fx læse dem mens du spiser morgenmad, eller læse dem inden du går i seng. 

Related Posts